Job

Intern koordinator/planner til transportfirma:

Bliv en del af teamet

Vi har jobbet til dig, der elsker udfordringer og begynder at kede dig, hvis to arbejdsdage er ens. Vi har akut brug for en intern koordinator/planner til den daglige kontakt med vores bude. Du skal styre dem sikkert og hurtigt gennem dagens transporter og andre udfordringer. Vi er en start-up-virksomhed, hvor tingene endnu ikke er faldet ned i faste kasser, så glæd dig til et job med mulighed for medindflydelse men også krav til omstillingsparathed.

Lidt om dig:

  • Du arbejder selvstændigt og er vant til at tage ansvar og have mange bolde i luften samtidig
  • Du kan betjene både en computer og en telefon – samtidig
  • Måske har du snuset til transportbranchen tidligere, men det er ikke noget krav
  • Det er en fordel, hvis du er B-menneske, for der bliver først rigtig travlt op ad dagen
  • Du skal kunne indgå i vores vagtordning, hvor vi skiftes til at tage telefonen uden for åbningstid
  • Du taler både dansk og engelsk, da nogle af vores bude ikke taler dansk
  • Du skal have kørekort

Vi tilbyder:

  • En attraktiv løn
  • Et hyggeligt arbejdsmiljø med gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Sen arbejdstid fra kl. 10-18
  • Mulighed for at blive en del af en ny start-up-virksomhed, hvor der er højt til loftet, og mulighederne er mange.

Hvem er vi?

Hurrah.Today er en nystartet transportvirksomhed, der leverer pakker i hele Danmark. Vi kører både for virksomheder og for private. Vi holder til centralt i Hellerup tæt på offentlig transport og med gode p-muligheder. Hurrah.Today er en flad organisation, hvor alles meninger bliver hørt, og hvor der er kort fra tanke til handling.

Vi glæder os til at høre fra dig:

Hvis du synes, dette lyder spændende, og du mener, du kan udfylde rollen som koordinator/planner og få vores budes hverdag op i næste gear, så send din ansøgning til Henning@hurra.today
Eller ring på tlf. 3296 1000, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Vi indkalder løbende til samtaler, da vi gerne vil have jobbet besat hurtigst muligt. Seneste frist for ansøgning er 15. december.
Advarsel! Vælg den næste dag.
Til top